Generelle bestemmelser for detajlplaner

Etapevis udbygning

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal det sikres, at udviklingen af nye områder sker efter de tidsfølgeplaner eller etaper, som fastlægges i kommuneplanen. 

Bebyggelse

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser fastlægges bebyggelsestætheden og fordelingen af bebyggelsestyper i det enkelte planområde. 

Det skal fastlægges bestemmelser som sikrer at der tilstræbes at etablere lige adgang for alle, således at der lægges vægt på at der er mulighed for ældre og handicappede at færdes overalt i bymiljøet.

Fælles anlæg

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der sikres mulighed for, at der udlægges arealer til brug for etablering af beboerhuse og fællesbygninger for bebyggelsens beboere i områder, der udlægges som A-områder (Beboelse) og C-områder (Fælles formål). 

Områder til ophold og leg

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der sikres mulighed for at der udlægges arealer til legeplads og ophold i områder, der udlægges som A-områder (Beboelse) og C-områder (Fælles formål).

 Haver

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der udlægges arealer til haver i A-områder (beboelse), hvis Kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes.

Ubebyggede arealer

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der skabes grundlag for at ubebyggede arealer fremtræder ordentlige og ryddelige. Det vil sige, at anvendelsen af et ubebygget areal til enhver tid skal være i overensstemmelse med den tilladte anvendelse på en sådan måde, at anvendelse ikke er til gene for andre. 

Bevarings- og miljøinteresser

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der skabes grundlag for at bygninger eller områder med arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig interesse bliver bevaret. 

Det bør tillige sikres at tilbygninger eller indpasning af nye bygninger i eksisterende bymiljø fortages med den størst mulige hensyntagen til eksisterende bygninger og områdets karakter i øvrigt samt miljømæssige bestemmelser efter gældende lovgivning. 

Fortidsminder

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal det fremgå, at der skal rettes henvendelse til Grønlands Nationalmuseum, såfremt der dukker fortidsminder af nogen art frem under arbejdet. 

Vejbyggelinier og andre byggelinier

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt byggelinier langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte. 

Primære trafikveje12 m

Sekundær trafikvej (fordelingsvej) 10 m

Tertiær vej (boligvej) 8 m 

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der fastsættes støjbyggelinier fra vej eller virksomheder, som kun kan afviges ved etablering af tekniske foranstaltninger til nedbringelse af støjen, såsom facadeisolering. Sikkerhedszoner, spærrezoner samt indflyvningszoner skal vises med signatur i detaljerede bestemmelser. 

Vejudlæg

Ved udarbejdelsen af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt udlæg af areal til vejbane, grøft, sneoplæg m.m. i følgende bredder: 

Primære trafikveje 16

Sekundær trafikvej (lokalvej) 14 m

Tertiær trafikvej (boligvej)12 m 

Parkering

Medmindre andet er bestemt i de detaljerede bestemmelser, fastsættes følgende parkeringskrav for de nævnte bebyggelser: 

Boligbyggeri:

Åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse:

Med individuel parkering (parkering i direkte tilknytning til boligen):

2 p-pladser pr. bolig. 

Med individuel parkering (parkering i direkte tilknytning til boligen) og gæsteparkeringsplads på fælles p-plads:

1,5 p-plads pr. bolig. 

Fælles parkering:

1 p-plads pr. bolig. 

Etageboligbebyggelse:

½ p-plads pr. bolig. 

1 p-plads pr. 5 boliger til kollegier og boliger for uddannelsessøgende. 

Erhvervsbyggeri:

Kontorbyggeri:

1 p-plads pr. 50 m2

Fabriks- og værkstedsbyggeri:

1 p-plads pr. 50 m2

Lagerbygninger:

1 p-plads pr. 100 m2

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill:

1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal i øvrig. 

Udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper som biler, både, tømmerhandel, byggematerialer, møbler og køkkenelementer:

1 p-plads pr 100 m2 

Restauranter o.l.:

1 p-plads pr. 10 siddepladser. 

Andet byggeri:

Parkeringsbehovet vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra en vurdering af anvendelsen. 

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige fastsatte krav til parkeringsarealer under hensyn til anvendelsen. 

Parkeringskravet kan i specielle tilfælde både skærpes og lempes.


Nioqqutissakkuutaat immikkut inissamik pisariaqartitsisut nioqqutissaapput, namminneerlutik annertoreersut imaluunniit sassartiterneqarnissamut inissamik annertuumik pisariaqartitsisut / Særlig pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer.