800-A53.1

loading image
Henter...
static-map
  • Pilers. nr.

    800-A53.1

  • Immikkoortup atorneqarnissaa

    Imm. 1. Immikkoortoq najugassatut siunertalinnut atorneqarsinnaavoq. Sanaartorfissat C, D aamma E ilinniartut inissaannut immikkoortitaapput. Sanaartorfissiani A aamma B-mi ilinniartut inaannik imaluunniit ilaqutariinnut inissianik sanaartortoqarsinnaavoq. Imm. 2. Immikkoortup pilersaarusiorfiusup iluani immikkoortup pilersorneqarneranut teknikkikkut atortunik sanasoqarsinnaavoq. Atortut sanaartukkat aammalu nunaminertat sanaartorfiunngitsut mianeralugit inississorneqassapput ilusilersorneqarlutillu.

  • Sanaartukkap annertussusissaa sumiinnissaalu

    Imm. 1. Ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut, sanaartorfissatut aalajangersakkani A, B, C, D aamma E-mi taamaallaat sanaartugassat sananeqassapput. Ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut, sanaartorfissiat B, C, aamma D immikkoortutut I-itut aamma II-tut immikkoortinneqassapput. Stk. 2. Sanaartorfissiani ataasiakkaani sanaartukkat tullinnguuttutut quleriilerlugit sananeqarsinnaapput: - Sanaartorfissiani A, B, C aamma D-mi: Annerpaamik quleriit sisamata. - Sanaartorfissiami E-mi: Annerpaamik quleriit arfinillit. Imm. 3. Sanaartorfissiani ataasiakkaani sanaartukkat ima annertussusilerlugit sananeqarsinnaapput: - Sanaartorfissiaq A: Annerpaamik najugaqarfissaq 4.800 m2. - Sanaartorfissiaq B: Immikkoortoq I-imi annerpaamik najugaqarfissaq 4.400 m2 aammalu immikkoortoq II-mi najugaqarfissaq annerpaamik 1.000 m2. - Sanaartorfissiaq C: Immikkoortoq I-imi najugaqarfissaq annerpaamik 3.200 m2 aammalu immikkoortoq II-mi najugaqarfissaq annerpaamik 1.000 m2 . - Sanaartorfissaq D: Immikkoortoq I-imi najugaqarfissaq annerpaamik 1.600 m2 aammalu immikkoortoq II-mi najugarfissaq annerpaamik 500 m2. - Sanaartorfissaq E: Annerpaamik najugaqarfissaq 4.800 m2. Imm. 4. Sanaartorfissiani ataasiakkaani annertujaartumik qaartiterisoqartarsinnaanera naatsorsuutigisariaqarpoq, taamaalilluni immikkkoortumik immikkoortitsinissami sumiiffimmi pilersaarummut tulluartunngorlugit sanaartukkat inissinneqarsinnaaniassammata. Imm. 5. Sanaartorfissani ataasiakkaani immikkoortoq I-imi sanaartukkat ima inissinneqassapput, saqqaasa nunap pissusaa malissallugu, sanaartukkallu ilusilersorneqarnerisa qulakkiissavaat, silami aneertarnissamut periarfissat pitsaasunik pilersitsisoqarluni. Immikkoortoq II-p iluani qaqqaq malillugu sanasoqarsinnaanera periarfissaqarpoq. Nutaamik sanaartornerit nunap pissusaanut tulluarsarneqassapput. Imm. 6. Nutaamik sanaartukkat avatangiisinut naapertuunnissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni sanaartukkat pioreersut, qaqqat sanaartoriaatsillu nutat akornanni ataqatigiittoqarluni. Imm. 7. I Sanaartorfissami E-mi nutaamik sanaartornermi natit portussusaat minnerpaamik kote 8-tut portussusilerlugit inissinneqassapput. Imm. 8. Seqerngup nukinga atorlugu nukissiuutit nukissiuutillu ataavartut allat sanaartukkat portussusissaattut taaneqartutut naleqqussarneqassapput. Imm. 9. Toqqaviit pisariaqartitaq sinnerlugu portussusilerneqassanngillat, tassa imaappoq, toqqavik nunap pissusaaniit 0,5 m sinnerlugu portussusilerneqassanngillat. Imm. 10. Toqqaviit beton-it nunamiit uuttorlugu 1,5 m sinnerlugu portussusillit, illup saqqaatut iikkersorneqassapput. Imm. 11. Qulaaniittoq imm. 7 takuuk, nutaamik sanaartukkat naqqulersorneqassanngillat. Imm. 12. Aneerasaartarfiusinnaasut sanaartukkamut atasunngorlugit sananeqassapput, sanaartorfissanilu takutinneqartut avataanni nuanminertaniitinneqarsinnaallutik. Aneerarasaartarfiit illumut atasut, taakkununnga ilanngullugit aneraasaartarfiit illut qaaviniittut, pilersinneqarsinnaapput, quleriaatut sanaartorfissatut naatsorsuutigisap nunataa allanngortinngikkaluarlugu. Imm. 13. Quit/illuaqqat toqqavimmut, naqqumut qalianiluunniit ininut naleqqussarneqassapput. Imm. 14. Nutsernermut atatillugu containerit sivisunerpaamik sapaatit akunnerini marlunni inissinneqarsinnaapput aammalu allanngortiterinermut asssigisaanulluunniit atatillugu sivisunerpaamik sapaatit akunnerini arfinilinni uninngatinneqarsinnaapput. Inissiineq tamatigut Teknikkimut Avatangiisinullu immikkoortortamiit akuersissutigineqartassaaq.

  • Sanaartukkap silatimigut isikkussaa

    Imm. 1. Nutaamik sanaartukkat pilersinneqassapput inissiinerit ataasiakkaani periarfissiissutaasuni aallaavilimmik ilusilerlugit, taamaalillunilu isikkiviit, nunaminertani aneerfissiani oqquiffissaqarnissaa, kiisalu qaqqanut tulluartuunissaat qulakkeerneqassalluni. Imm. 2. Nutaamik sanaartukkat atortussanik aserfallatsaaliuminartunik suliarineqassapput, qaalipaasersorneqarnermikkut kalaallit qalipaatit atortagaannik qalipanneqarsimassallutik. Imm. 3. Quleriiaanik nutaanik sanaartornerit illutut takisuutut aamma/imaluunniit kipparissukkuutaartunngorlugit quleriiaatut sanaartukkatut sananeqarsinnaapput. Imm. 4. Illup qaliata sivinganera sanaartugassatut ilusissatut toqqakkamut naleqqussarneqassaaq. Illup qaliata qaavi atortunik seqersitsineq ajortunik suliarienqassapput aammalu qernertutut qasertutulluunniit taartutut isikkoqartinneqassallutik. Sanaartukkat narlusuunik qalialikkat illup qaavani aneerasaartarfiilerneqarsinnaapput, tamatumani qisunnik, fliset/marriat illisaasalianik qallersorneqarsimassapput imaluunniit qaliatut qorsuusutut pilersinneqarsimassallutik (assersuutigalugu mos-sedum atorlugu qallersugaasimassallutik.) Imm. 5. Illup qaliani aneerasaartarfimmik naleqqussaanermi illup saqqaa ilassutitut atorlugu sinaakkuserneqarsinnaavoq, taamaalilluni aneerasaartarfiup sinaakkutaa silammut sammisunngorluni - taanna annerpaamik 1,0 m-imik portussusilerneqassaaq -imaluunniit aneerasaartarfiup sinaakkutaata pilersinneqarnerani qarmakkamik minnerpaamik 0,6 m-imik portussusilimmik naggasiuserneqarluni. Imm. 6. Qaat seqersitsisinnaasut taamaallaat akuersissutigineqarsinnaapput, seqerngu nukinga atorlugu nukissiuutinik sanasoqartillugu. Imm. 7. Parabolinik taamaallaat diameterimut 0,5 m-inik mikinerusunik ikkussisoqarsinnaavoq.

  • Aqquserngit, pisuinnaat aqqutaa biilinullu inissiiviit

    Imm. 1. Ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut immikkoortumut aqqusinernik appakaaffissanik marlunnik aappaa Qiviarfimmiit aappaalu Eqqaavimmut aqqummiit pilersitsisoqarsinnaavoq. Imm. 2. Aqquserngit appakaaffissat marluusut taakku akornatigut inissiaqarfimmut nutamut aqqusinermik A-A-mik immikkoortitisoqassaaq, ilanngussami 1-imi takutinneqartutut kuussinerit pisuinnaallu aqqutaat ilanngullugit 12 meteritut silissuseqartussamik. Aqqusineq aqquserngup qeqqaniit uuttorlugu 10 meterimik sanaartorfigeqqusaanngitsumut ilaatinneqarpoq. Imm. 3. Ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut najugaqarfinnut B-B, C-C aamma D-D-mut aqqusinernik immikkoortitsisoqassaaq, kuussinerit ilanngullugit 8 meterimik silissuseqartussanik. Aqqusineq aqquserngup qeqqaniit uuttorlugu 8 meterimik sanaartorfigeqqusaanngitsumut ilaatinneqarpoq. Imm. 4. Aqquserngup qeqqaniit sanaartorfigeqqusaanngitsutut immikkut aalajangersaaffigisaq teknikkikkut pilersuinermut atugassiaavoq, taassumalu iluani arlaannaaniilluunniit sanaartortoqaqqusaanngilaq. Imm. 5. Immikkoortup pilersaarusiorfiusup avannaatungaani Umiivitsiamut/Eliarsip Aqqusernganut pisuinnaat aqqutaannut/majuartarfinnut pilersitsinissamik nunaminertamik immikkoortitsisoqarpoq. Aqquserngup A-A-p kujammut sammiviani pisuinnaat aqqutaannut aqqusinermik immikkoortitsisoqarpoq. Imm. 6. Ilinniartut ineqarfiini inissiat tallimaagaangata inissiamut ataatsimut biilinut uninngasarfimmik pilersitsisoqartassaaq. Inissiani quleriiaani inissiamut ataatsimut biilinut uninngasarfimmik affarmik pilersitsisoqartassaaq.

  • Nunaminertat sanaartorfiunngitsut

    Imm. 1. Inissianik sanaartornermut atatillugu silami uninngaarfissanut nunaminertanik ilusilersuisoqassaaq. Imm. 2. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut atorneqanngitsut qaqqaqarlutik qaqqanilu naasoqarlutik pissusivimmissut isikkoqarnissaat paariinnarneqassaaq. Imm. 3. Sanaartorfigissaanermi sanaartornermilu sapinngisamik nuna qajassuunneqassaaaq, taamaattorli takuuk imm. 3 "Sanaartukkat annertussusaat inissisimanerallu". Nuna ajortumiigaq ilusaatut iliseqqinneqassaaq immikkoortorlu qaartiternerlukuujarneqarluni, qaartiterinermi assartuinermiluunniit siammartitersimasinnaasunik. Imm. 4. I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og vegetation, så vidt det er muligt bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan reetableres i forbindelse med afslutning af byggeri. Stk. 5. Der må ikke placeres hundehold inden for delområdet.

  • Teknikkikkut atortuutit

    Stk. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes el, vand, fjernvarme, kloak, tele og affaldshåndteringssystem. Stk. 2. Alle forsyningsledninger i området skal føres under terræn og skal så vidt muligt sammentænkes med vej- og stianlæg, hvor de skal placeres i ledningsgrave. Stk. 3. Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og friarealer. Stk. 3. Inden for området kan der opføres mindre bygninger til forsyningsanlæg, som transformerstationer, ventilhuse og andre tekniske anlæg. Anlæggene skal placeres i samråd med Nukissiorfiit, og udformes under hensyntagen til bebyggelse, landskab og udsigt. Det skal tilstræbes at disse anlæg indbygges i bebyggelsen som naturlige dele af bygningskroppe. Stk. 4. Transformerstationer kan maksimalt have en højde på 2,5 m og optage et areal på 9 m2. Ventilhuse kan maksimalt have en højde på 2,5 m og optage et areal på 3 m2. Bygninger til andre tekniske anlæg skal etableres med tilsvarende størrelse.

  • Sanaartukkanik pioreersunik avatangiisiannillu allanngutsaaliuineq

    Ingen særlige bestemmelser.

  • Piginneqatigiiffik

    Ingen særlige bestemmelser.

  • Illoqarfimmi immikkoortumut pilersaarutip aamma/imaluunniit kommunip pilersaarusiorneqarneranut tapiliussap atorunnaarsinneqarneri

    Stk. 1. Ved den endelige godkendelse af denne plan ophæves detailplan for områderne A13.2 og A13.3 delvist. Ophævelsen omfatter de områder der er omfattet af nærværende plan.

800-A53.1 (gl)

A. Baggrund.

Planændringen foretages i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre etableringen af et nyt boligområde til kollegier.

På sigt skal området indgå i kollegieområderne omkring Bygge- og anlægsskolen, Råstofskolen, Artek og HTX og GU.

I alt forventes der over 12 år behov for 320 – 400 nye kollegieboliger. Inden for delområdet forventes det, at der kan opføres op til ca. 450 boliger, eller 250 kollegieboliger og 80 familieboliger.

B. Formål.

Der udlægges areal til boligformål, primært i form af kollegieboliger.

Det er planens formål, at muliggøre en videreudvikling af det eksisterende kollegieområde, der udgør en del af uddannelsescampus.

Et andet formål er at skabe et attraktivt boligområde med gode udsigtskvaliteter uden at de eksisterende boligbebyggelser på naboarealerne får påvirket deres udsigt væsentligt.

C. Detailområdet i dag

Området er beliggende i tilknytning til eksisterende boligområder vest for Umiivitsiaq og syd for Qiviarfik/Daarngup Aqquserna på et relativt kuperet areal beliggende i kote ca. 10–40 på i alt ca. 79.100 m2. Detailområdet er afgrænset som illustreret nedenfor og som vist på bilag 1.

Landskabet er karakteriseret af 4 større fjeldtoppe, der gennemskæres af større og mindre slugter, som naturligt opdeler områder, samt et større slugtområde i den sydlige del. Det kuperede terræn giver variation og gode udsigtsmuligheder.

Området er udlagt til boligområde i hovedstrukturen og ligger mellem det eksisterende byområde og havet.

Delområdet er ubebygget og henligger i naturtilstand.

D. Indhold.

Planen skal ved fastlæggelse af områdets disponering sikre, at udbygningen sker under hensyntagen til områdets markante terrænform.

Der gives mulighed for, at der i området kan opføres bebyggelse til boligformål.

Der gives mulighed for, at der kan etableres en bebyggelse, hvor fjeldet kan udnyttes til at skabe variation i bebyggelsen, med skæve vinkler der skaber læforhold på udearealer og indbyggede terrasser, der skaber læ ved boligen. Det kan endvidere udnyttes til at etablere friarealer der ligger i læ i terrænet, så området i højere grad inviterer til udeophold.

Anvendelse
Kommuneplantillægget fastlægger områdets anvendelse til boligformål og åbner mulighed for, at området kan anvendes til etageboligbebyggelse i form af længe- eller punkthuse.

Der er mulighed for at kan opføres boliger med forskellige størrelser og former inden for området.

Der kan etableres anlæg til områdets tekniske forsyning under forudsætning af, at disse anlæg så vidt muligt afstemmes med bebyggelseskarakteren i området.

Områdets disponering
Detailområde A53.1, er afgrænset som vist på bilag 1. Ny bebyggelse, samt etablering af anlæg mv. kan ske inden for de fastlagte byggeområder.

Byggeområderne er inddelt i hhv. zone I og II. I zone I skabes der byggemuligheder ved nedsprængning af fjeld og/eller opfyldning. I zone II gives der mulighed for at etablere bebyggelse der tilpasses eksisterende terræn mest muligt.

Bebyggelsens art
Inden for området kan der opføres ny etagebebyggelse i op til 6 etager i form af længehuse og/eller punkthuse. Bebyggelse kan etableres med kælder.

Kælder defineres som en etage hvor gulvet er under terræn, altså jordniveau. Uanset om kælderen er høj eller ej, regnes den ikke med i etageantal.

Ubebyggede arealer skal, hvor terrænet tillader det, primært indrettes til udeophold. Hvis der undtagelsesvis tillades at etableres udhuse mv. på terræn, skal disse placeres så de bidrager til afskærmning af opholdsarealer. Der kan ske terrænregulering og opfyld med ikke-forurenet materiale.

Kommuneplantillægget indeholder desuden bestemmelser for udformningen af bebyggelse, herunder omfang, placering og valg af materialer, samt skiltning og containeropstilling.

Trafikbetjening
Området skal vejbetjenes fra Eqqaavimmut Aqq. i syd, som skal forlænges frem til området.

Der er fastlagt nye interne veje, der sikrer trafikbetjeningen af de enkelte byggeområder.

Parkering skal ske i tilknytning til bebyggelse.

Friarealer
Områder, der ikke anvendes til bebyggelse, veje mv. skal anlægges som rekreative anlæg eller henligge i naturtilstand. Derfor skal terrænet skånes mest muligt under byggemodningen og byggeriet, så den eksisterende rekreative kvalitet bevares.

Der kan etableres områder til udendørs ophold, samt legepladser mv.

Området nrodøst for boligvejen a-a skal friholdes for bebyggelse og anlæg og henligge i naturtilstand.

Byggemodning
Der gennemføres en kommunal byggemodning af den vejen a-a.

De enkelte byggeområder A-E byggemodnes af den enkelte bygherre.

Udgifterne til den kommunal byggemodning fordeles på de enkelte byggeområder i henhold til det antal boligkvadratmeter der kan opføres i de enkelte byggeområders Zone I.

Forsyning
Boligerne i området skal forsynes med fjernvarme, kloakafledning, vand og el samt tilsluttes den kommunale affaldshåndtering.

Spildevandet afledes gennem den eksisterende udledning ved Eqqavimmut, og der skal således ikke etableres nye afløbsledninger til havet.

Boligområdet tilsluttes det eksisterende fjernvarme, vand og el system i de tilstødende boligområder.

E. Planens forhold til anden planlægning.

Landsplanlægning
Planlægningen for detailområdet påvirker ikke direkte landsplanlægningen.

Planen er i overensstemmelse med Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen.

Qeqqata Kommuneplan 2012-24 og Kommuneplan 1992 - 2005 for Sisimiut kommune
Planen er i overensstemmelse med de overordnede rammer i forslaget til kommuneplan 2012 - 2024, hvor 800-A53 er udlagt.

Planen er et tillæg til Kommuneplan 1992 - 2005 for den tidligere Sisimiut Kommune med de nye overordnede bestemmelse er tillægget bragt i overensstemmelse hermed.

Kommuneplantillægget omfatter en del af de eksisterende delområder A53 og A13. Området er delvist beliggende inden for detailområderne A13.2 og A13.3.

For detailområde A53.1 udarbejdes der nye detaljerede bestemmelser, i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Lokalplaner og detailområdeplaner
En mindre del af området er omfattet af detailplan A13.2 og A13.3. Disse vil med vedtagelse af dette kommuneplantillæg blive ophævet for den del af området, som dette kommuneplantillæg omfatter.

Klausulerede zoner
Området er beliggende inden for spærrezonen omkring lufthaven. Omkring lufthavnen er der indlagt hindringsfri flader, dels i form af en horisontalflade og en koniskflade og dels i form af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse.

Detailområdet berøres af en vandret flade i kote 55,5. I områderne syd for Ulkebugten kan der etableres bebyggelse med en maksimal højde på 15 meter over terræn (dog maksimalt til kote 101) eller op til kote 55,5. Veje kan anlægges op til kote 49,5.