Specifik information omkring ansøgning om byggetilladelse findes her:
Information omkring ansøgning om byggetilladelse
Generelt om byggetilladelse
Ønsker du at bygge et hus, en tilbygning til dit hus, eller nedrive en eksisterende bygning, er der en række tilladelser, du skal have inden dit byggeri må påbegyndes.
Før du igangsætter dit byggeri, skal du søge om byggetilladelse. Vær opmærksom på, at der er en frist på 1/2 år, fra den dato din arealtildeling godkendes, til at der skal søges om byggetilladelse.
Du må først gå i gang med dit byggeri, når du har fået de nødvendige tilladelser.
Byggeplads
Ved ansøgning om byggetilladelse skal du være opmærksom på, at du også skal søge om tidsbegrænset arealtildeling til byggepladsindretning, idet du også skal have tilladelse til at stille byggematerialer samt evt. byggekran og div. udstyr på pladsen. Her er det vigtigt at tage hensyn til sikkerhed og evt. nabobygninger.
Færdigmelding og ibrugtagning
Når byggeriet er færdigt, skal byggeriet færdigmeldes til bygningsmyndigheden, som skal godkende det arbejde, der er udført. Bliver det godkendt, vil du få en ibrugtagningstilladelse. En ibrugtagningstilladelse er et dokument som bekræfter at byggeriet er udført i hht. byggetilladelsen, samt gældende lovgivning på området.