Nummerering
- For hvert områdetype foretages der i princippet en fortløbende nummerering med udgangspunkt i den enkelte by, bygd og det åbne land
- Nummereringen i øvrigt er opbygget over nye og gamle administrative numre for områderne:
957 Det åbne land og landområde
800 Sisimiut
700 Maniitsoq
820 Kangerlussuaq
801 Itilleq
803 Sarfanguit
701 Atammik
702 Napasoq
703 Kangaamiut
Et boligområde i Napasoq vil f.eks. få betegnelsen 702-A1.
Der anvendes en bogstavbetegnelse som definerer områdernes hovedanvendelse. I henhold til loven arbejdes der med et sæt af bogstaver for by- og bygdeområder og et sæt af bogstaver for det åbne land.
Definition af delområde typer
Byområder:
Der er fastlagt overordnede bestemmelser for hvert enkelt område ud fra områdets fremtidige hovedanvendelse som:
A: Boligformål
• Åben- lav boligbebyggelse: Ved åben og lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamiliehus/dobbelthus omfatter 2 boliger.
I tilknytning til åben - lav boligbebyggelse kan der tildeles et areal til have, åben terrasse og lignende på maksimalt 50 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen.
• Tæt - lav boligbebyggelse: Ved tæt - lav boligbebyggelse forstås række- og kæde- og klyngehuse i maksimalt 2 ½ etage.
Det giver ofte anledning til forvirring når der omtales en ½ etage, derfor denne definition. Trempelhøjde for et hus med saddeltag må maksimalt være 1 meter. Højden måles ved indvendig side af ydervæg mellem gulv på 1 sal og skæringen mellem trempel og tag. På denne måde forekommer der derfor ikke fuld stå højde i hele etagen.
Eventuelle arealer i kælder medgår ikke til beregning af husets areal eller om det er bygget i 1½ etage.
I tilknytning til en bolig i tæt - lav boligbebyggelse kan der søges om arealtildeling til have, terrasse og lignende Der kan tildeles et areal på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen.
- Etageboligbebyggelse: Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blok- og punkthuse.
Ubebyggede arealer i boligområder
Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer.
For benyttelse af ubebyggede arealer gælder følgende regulativer og vedtægter ”Regulativ for bådoplæg i Qeqqata Kommunia”, Vedtægt for Katte og hundehold” og ”Containerregulativ”.
B: Havn – Erhverv
- Erhvervsformål: Ved erhvervsformål forstås områder, hvor der kan indrettes areal eller opføres bebyggelse til industri- og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel og lignende.
- Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav: Områder til virksomheder der er særligt forurenende eller lignende skal placeres i særligt udlagte områder.
- Havneformål: Ved havneområder forstås områder, hvor der kan indrettes areal eller opføres bebyggelse til havne- og erhvervsformål og lignende.
C: Fælles formål
- Centerformål: Ved centerformål forstås bymæssige funktioner som dagligvare- og udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, (reklamebureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service virksomheder, boliger (åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse), hoteller, restauranter, forlystelsessteder, parkering, tekniske anlæg og lignende.
- Offentligt formål: Ved offentligt formål forstås kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner for børn unge og ældre, kirke, offentlig administration, boliger (åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse), rekreative formål, pladser, parkering, tekniske anlæg og lignende. Definitionen på boliger i områder til center- eller offentligt formål er de samme som nævnt under A: Beboelse, men her tænkes primært på beboelse der naturligt er integreret i bebyggelserne til centerformål og til offentlige formål. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer.
D: Friholdte områder
- Friholdt område: Ved friholdte områder forstås, at området skal anvendes til rekreative formål og lignende.
De friholdte arealers landskabelige og rekreative værdier skal bevares.
- Større rekreative anlæg: Området skal friholdes for bebyggelse ud over den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er dog ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer.
Under større rekreative anlæg hører også kirkegårde, idrætsanlæg og grønne områder i byerne.
- Hotel/hytter i byområde
Indenfor D – områderne kan i byområderne placeres hoteller og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg af turistmæssig interesse.
E: Særlig anvendelse / større tekniske anlæg
- Ved særlig anvendelse / større tekniske anlæg forstås områder, der er fastlagt til tekniske anlæg som tankanlæg, sprængstofmagasin, stenbrud, dag- og natrenovationspladser, dumpe, forbrændingsanlæg, helistop og lignende.
F: Infrastrukturanlæg.
- Lufthavne og lign.
Landområder:
I landområderne i kommuneplanens hovedstrukturer fastlægges delområdernes betegnelser efter følgende:
K. Områder til fritidshytter og sommerhuse m.v.
Fritidshytter og sommerhuse
Der kan udlægges områder til fritidshytter og sommerhuse. Dette sker typisk i forbindelse med fjordene på kysten eller i nedlagte bygder og ved Kangerlussuaq.
Fangst og overlevelseshytter
Er en særlig kategori offentlig tilgængelige hytter der kan anlægges hvor der er fangst og fiskeinteresser.
Hytterne kan kun etableres af kommunen eller en organisation/forening.
Hytterne skal primært benyttes i forbindelse med jagt og stå til rådighed i en nødsituation.
Hoteller og hyttebyer
Området kan omfatte hoteller og hyttebyer, med tilknyttede anlæg som kurfaciliteter, personaleboliger, produktion af fødevarer m.v. under forudsætning at det indgår som en integreret del af aktiviteten
L. Områder af særlig rekreativ karakter
Områder af særlig rekreativ karakter
Indenfor L- områder kan der etableres rekreative anlæg som skisportresorts, med skihejs, hoteller, hyttebyer o. lign. Dog typisk ved at udlægge K områder indenfor L-områderne.
Turisthytter.
Der er her typisk tale om udlæg af offentligt tilgængelige hytter til turistformål i forbindelse med vandreruter, og anden oplevelsesturisme.
Kørespor
I områderne kan der i kommuneplanen tillige udlægges kørespor for at sikre hensigtsmæssige transportkorridorer til turistmål og til jagtformål.
M. Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug og skovbrug, hundeøer m.v.
Områderne omfatter hundeøer som er beliggende udenfor byområde og drivjagt anlæg
N. Områder til teknik og infrastruktur mv.
Områderne omfatter, arealudlæg til energianlæg i det åbne land f.eks. vandkraftanlæg inkl. vandoplandet, områder til vindmøller m.v. højspændingstraceer, vejtraceer og områder til råstofudvinding, med de nødvendige tekniske installationer.
O. Områder, der friholdes, herunder områder udlagt til ekstensiv græsning, udisponerede områder og vildmark.
O-områderne er inddelt i tre kategorier:
O1. Udisponerede områder – afstandsområde på 5 km omkring alle arealudlæg i det åbne land
O2. Vildmark – område hvor der er mere end 5 km fra arealudlæg.
O3 Områder til ekstensiv græsning
Kun de 2 første kategorier anvendes i kommuneplan for Qeqqata Kommunia 2012-2024