Bystruktur

Qeqqata Kommunia ligger på Vestkysten med et meget stort isfrit bagland og muligheden for helårssejlads til havnene på kysten. Kun Kangerlussuaq fjorden fryser til i de koldeste vintermåneder.

Sisimiut er den næststørste by i Grønland, og Maniitsoq er en mellemstor by. Kangerlussuaq har særstatus på grund af atlantlufthavnen. Her er vejnettet et særligt kendetegn, der muliggør en turisme der er anderledes, end vi kender det fra resten af Grønland.

Med Sisimiut som den største by med 5498 indbyggere og hovedadministrationen karakteriseres som kommunecenter. Maniitsoq med 2747 indbyggere og Kangerlussuaq med 544 indbyggere er karakteriseret som bycentre. Herudover fungerer bygderne Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Itilleq og Sarfannguit som bygder, med indbyggertal fra 91 til 355.

Det vurderes at der i Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq er væsentlige vækstpotentiale for erhverv i forbindelse udviklingen af væksterhvervene.

I Sisimiut er fokus på Olie og Gas efterforskning og udvikling af ungdoms- og efteruddannelserne, samt turisme.

I Maniitsoq er fokus på udviklingen af projektet med Aluminiumssmelteren og de følge erhverv der kan udmøntes heraf.

I Kangerlussuaq er fokus på en udvikling af turismen og udvikling af gode transportløsninger til servicering heraf.

Udvikling af bygderne.

Der er generelt store udfordringer forbundet med etableringen af en udvikling i bygderne der er ramt af den beskæftigelsesmæssige konsekvens der følger af den strukturelle omlægning af det kystnære fiskeri. Det er nødvendigt at skabe nye beskæftigelsesmæssige muligheder så der kan fastholdes et perspektiv der rummer en bæredygtig økonomi i de enkelte bygder.

Fokus bør være på en understøttelse af de enkelte bygder med udgangspunkt i deres styrker, potentialer og initiativrigdom.

Et andet fokus er generelt en harmonisering af det offentlige serviceniveau, så der bliver en snæver sammenhæng mellem befolkningssammensætning på det enkelte bosted og de offentlige servicetilbud, herunder at nøglen til etablering af offentlige servicetilbud grundlæggende er ens i hele kommunen. Det skal hertil bemærkes, at der i de små enheder kan være god grund til at arbejde med kreative organisatoriske og driftsmæssige løsninger, for at sikre den økonomiske bæredygtighed.