Det åbne land

Qeqqata Kommunia har ved årsskiftet 2010/2011 overtaget ansvaret for administrationen af det åbne land fra Selvstyret. I den forbindelse har Selvstyret udarbejdet et landsplandirektiv der fastlægger rammer for anvendelsen og den overordnede beskyttelse af det åbne land. Et arbejde der skal hjælpe kommunen i overgangsperioden indtil kommunen får udarbejdet egene rammer.

De store naturressourcer i det åbne land rummer et stort potentiale for turisme, der sammen med udnyttelse af vandenergi og minedrift er nogle af de væksterhverv der er store forventninger til i udviklingen af et økonomisk bæredygtigt Grønland generelt og i særdeleshed Qeqqata Kommunia.

I forbindelse med Qeqqata Kommunia’s oplæg til den Regionale Udviklingsstrategi er der lagt vægt på at der sikres mulighed for en afbalanceret regulering af aktiviteterne i det åbne land gennem meddelelse af forskellige typer koncessioner til aktører, der gennem koncessionerne får etableret et grundlag for at investere, uden at forretningspotentialet bliver truet af andre aktører.

1.1. Bevaring af naturværdier.

Et meget vigtigt fokus for Qeqqata Kommunia er bevarelsen af naturværdierne i kommunen. Det er vigtigt at beskyttelsen af naturen går hånd i hånd med benyttelsen. På den ene side er det vigtigt at naturen fortsat kan udgøre en væsentlig del af livsgrundlaget i samfundet, på den anden side er det vigtigt at bevare det rige plante og dyreliv og det store landskab. Benyttelsen skal derfor ske med omtanke.

Af kortmaterialet og Selvstyrets interesser i planlægningen fremgår hvor der er registreret særlige naturtyper, som giver plads for et særligt dyreliv og plantevækst. Med andre ord hvor vi skal undgå menneskeskabte forandringer.

Der er i kommuneplanen og f.eks. i forvaltningsplanen for området ved Kangerlussuaq foretaget en regulering af udnyttelse af det åbne land med henblik at sikre naturværdierne ved at samle de aktiviteter hvor der kommer flest turister omkring en relativt smal tracé fra Punkt 660 ved Indlandsisen til Kelly Ville og forslaget til ny havn sydvest herfor ved Kangerlussuaq Fjorden.

  • Link til Forvaltningsplanen for Kangerlussuaq.

Sagt på en anden måde, den meget store natur vurderes at kunne rumme nyanlæg – f.eks. hoteller og hyttebyer m.v. uden at naturen ødelægges, når blot der sikres et fokus på at disse skal anlægges på et bæredygtigt grundlag og søges indpasset i naturen, så fastboende og turister kan færdes uden at det opleves at naturen er præget af store anlæg.

1.2. Jagt og fiskeri.

Den oprindelige grønlandske/inuitkultur er opbygget omkring en overlevelse med jagt og fiskeri, derfor er der i det grønlandske samfund stadig stor fokus på at fastholde mulighederne for at kunne gå på jagt og fiske, både som fritidsjæger og som erhvervsfanger og kystfisker. Mange har opbygget traditioner for at jage og fiske bestemte steder, og når der, kommer nye aktører på banen med turismetiltag opstår der somme tider konflikter.

Disse konflikter forventes reguleret gennem meddelelse af koncessioner der sikrer at de forskellige interesser afvejes, så der både skabes plads til turismen og den traditionelle jagt og fiskeri.

1.3. Turisme.

De turistmæssige oplevelsesmuligheder i Grønland er mangfoldige, og der er i turismen et rigtig stort potentiale for vækst gennem en målrettet præsentation af mulighederne. Efterfølgende skal blot nævnes nogle af mulighederne:

  • Oplevelsesturisme – det storslåede landskab – indlandsisen – dyrelivet – faunaen
  • Vandreturisme
  • Hytteturisme
  • Hotelturisme – evt. wellness
  • Lystfisketurisme i søer, elve eller på havet
  • Mineralturisme
  • Skiturisme
  • Adventure turisme
  • Aktion turisme
  • Trofæjagt turisme
  • Heliskiing turisme
  • Kultur turism
  • Krydstogtturisme
  • OSV.

Der kan nævnes rigtig mange muligheder, og udnyttelsen af potentialet hænger tæt sammen med hvorledes man forstår at markedsføre og kombinere muligheder for potentielle turister.

En af de største barrierer i forhold til udvikling af turismen er den meget dyre infrastruktur og udgangspunktet kan bl.a. være at en forøgelse af antallet af rejsende vil muliggøre en nedsættelse af prisniveauet på rejser.

Der er i kommuneplanen fokus på at skabe gode muligheder for etablering af attraktive turistovernatninger og for at turisterne lettere kan komme til at bruge penge i forbindelse med turistmålene.

1.4. Råstoffer

Råstofområdet regnes for et af de helt store væksterhverv. Der er allerede etableret flere miner i Grønland og det forventes at der i løbet af en 10 års periode vil blive etableret mindst 10 nye miner med udvinding af en bred palette af mineraler – fra diamanter og guld til sjældne jordarter og zink o. lign. Der fokuseres meget på efterforskningen af mulighederne, men der er stadig mange steder i Grønland som ikke er fuldt ud undersøgt. De rigtige fund vil i nogle tilfælde kunne skabe mange muligheder for lokal erhvervsudvikling.

I Qeqqata Kommunia har der i Fiske fjorden syd for Maniitsoq i flere år været udvundet Olivin til jernproduktion – minen er dog lukket i 2010 – men forventes genåbnet ved et nyt selskab indenfor de nærmeste år.

Af andre muligheder skal nævnes en diamantmine og sjældne jordarter ved Kangerlussuaq fjorden og efterforskning efter sjældne jordarter i området ved Fiskefjord og i Evighedsfjorden

Udnyttelsen af energiressourcerne står også højt på listen. I forbindelse med etablering af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq påtænkes opført 2 store vandkraftværker ved Tasersiaq øst for Sukkertoppen iskappe og ved Tasersuaq i bunden af Godthåbsfjorden.

I forbindelse med kommuneplanen har vi fokus på den samfundsmæssige effekt der kan blive af både efterforskning og minedrift, samt om de nødvendige anlæg for minedrift m.v. kan skabe nye beskæftigelsesmuligheder for byer og bygder. Samtidig kan der måske skabes nye adgangsmuligheder til det åbne land, der for en meget stor dels vedkommende henligger meget utilgængeligt, hvis man ikke har en helikopter til rådighed.

Et særligt råstofområde er olie og naturgas, hvor der i de kommende år forventes en omfattende efterforskningsindsats efter at der i 2010 er fundet spor efter olie m.v.

Olie efterforskning i de arktiske farvande kræver en meget stor indsats med mange forsyningsskibe og boreplatforme og dermed stilles der også store krav til havnefaciliteter og en infrastruktur der kan servicere boreaktiviteterne. Havnene i Sisimiut og i Maniitsoq ligger godt i forhold til servicering af en del af efterforskningen.