Området omkring Kangerlussuaq er omfattet af en forvaltningsplan, godkendt i foråret 2010. Planen foretager en opdeling af det åbne land omkring Kangerlussuaq. (Se kortbilag) Planen opdeler området i følgende A-, B- og C-områder:
- Ramsarområde – gåsefældningsområde A
- Rensdyrkælvningsområde A
- Det er primært et turist område, der friholdes for jagtaktiviteter B
- Jagtområder C
I kommuneplanforslaget tages der udgangspunkt i forvaltningsplanens opdeling i forbindelse med udlæg af områder til nye aktiviteter. Dog foretages mod vest, uden for forvaltningsplanens område, en udvidelse af området til turisme. Her udlægges mulighed for placering af hoteller og hyttebyer med fælleshuse m.v.
forvaltningsplan_kangerlussuaq_dk_juni2010.pdf (4.5 MB)
Udlæg til hytteområder, turisthytter, sommerhuse o. lign.
Der udlægges et område til hytter i området omkring Kangerlussuaq, mærket K2 på kortbilaget. Der gøres plads til 50 hytter. Her ud over er der plads til ca. 30 hytter indenfor eksisterende områder.
Udlæg af mulighed for at etablere trofæjagthytter
Der udlægges placeringsmulighed for 6 trofæjagthytter i områderne relativt tæt på Kangerlussuaq, med en angivet placering mærket TH1 – TH4 på kortbilaget. 6 hytter med fri placering længere væk, blot der er5 kmmellem hytterne. Se kortbilag.
Udlæg til hotel/ler og hytteområder i forbindelse med udbygning af turisme
I planen udlægges forskellige muligheder for at placere hoteller, i alt 5 muligheder i det åbne land:
6 muligheder for placering af hyttebyer til turistformål Nogle af placeringsmulighederne er udlagt med mulighed for at vælge den ene eller den anden bebyggelsesform.
Alle disse muligheder placeres i forbindelse med turistområdet, fra punkt 660 gennem Kangerlussuaq mod havnen, og i forbindelse med arealudlægget til vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.
I forbindelse med etableringen af hoteller og hytter i det bne land omkring Kangerlussuaq stilles særlige krav til udformning og bæredygtighed for anlæggene.
Krav udformning:
Hytter og hotelbyggeri skal udformes så bebyggelse ind - og tilpasses i natur og terræn, ved den pågældende placering, således at bebyggelsen bliver så lidt synlig som muligt.
Det betyder:
- At farveholdningen på udvendig beklædning holdes i jordfarver og lignende.
- At bebyggelsen holdes relativt lavt – ved hytter max højde på4,5 mog ved hoteller i op til 2 etager max7,5 m.
- At evt. sokkel max. må ligge0,5 mover naturligt terræn
Krav bæredygtighed.
Hvor det er muligt skal der anvendes en offentlig forsyning med el, vand og kloak, men da størstedelen af bebyggelserne formentlig kommer til at ligge spredt er disse løsninger ikke i alle tilfælde rentable.
- Bebyggelsen der skal anvendes om vinteren skal opføres med en høj velisoleret energiklasse i udgangspunktet så der ikke ved 0 graders ude temperatur, skal benyttes supplerende energi og fossile brændsler til opvarmning.
- Der indarbejdes passiv solvarme i bebyggelse.
- Elforsyning til lys, varme og varmt vand skal ske med vedvarende energi – solenergi – vandkraft – og lignende.
- Vandforsyning skal etableres med vandbesparende installation – vand hentes normalt i nærliggende sø.
- Kloak:
- Bortledning af sort spildevand til tank – septiktank – eller der etableres formuldningstoiletter.
- Bortledning af gråt spildevand til tank eller til nedsivning m.v. så det ikke påvirker drikkevand og nærtliggende vådområder, bække eller elve.
Udlæg af transportkorridorer i det åbne land.
- Sandflugtsdalen – adgang til jagtområder – hundeslæde.
- Umivit fjorden – adgang til jagtområder
- Tatsip Ata – adgang til jagt områder
- Aussivigssuit adgang til Unesco sitet.