I det åbne land er der en række forhold, som har særlig interesse for Selvstyret. De danner rammerne for den kommunale planlægning og arealadministration. Derfor skal tages der hensyn til disse forhold i planlægningen for det åbne land. Forholdene er beskrevet grundigt i ”Oversigt over Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen – 2015”. Desuden kan man læse nogle af Selvstyreinteresserne af den offentlige kort- og geodataportal NunaGIS (www.nunagis.gl).
Her er kortfattet beskrevet nogle af Selvstyreinteresserne, der er særligt relevante for det åbne land.
Miljøbeskyttelse
Ved planlægning og gennemførelse af aktiviteter, for eksempel bebyggelse og anlæg, sørges for størst mulig hensyntagen til miljø og natur. Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal undgås mest muligt.
Drikkevandsressourcer
Der er regler for beskyttelse af drikkevandsresurser og tilhørende oplande. Naalakkersuisut har fastsat spærrezoner omkring drikkevandssøer med tilhørende oplande for at sikre beskyttelsen af vandforsyningen til byer og bygder. Inden for spærrezonerne må man ikke udlægge arealer til bebyggelse, anlæg eller andre aktiviteter, der forurener. I praksis kan der kun gives tilladelse til aktiviteter, der forbedrer forsyningssikkerheden eller vandkvaliteten.
I miljøforordningen findes også regler for beskyttelse af de drikkevandsresurseområder, der måske skal benyttes i fremtiden. Her er endnu ikke fastsat spærrezoner. Efter ophævelse af by- og bygdezoner er mange drikkevandsresurser placeret i det åbne land. Men i en række byer, blandt andet Sisimiut og Ilulissat, er der mere og mere pres på de eksisterende drikkevandssøer. Deres beliggenhed kan være en hindring for byudviklingen, og der presses på for at etablere forskellige forhold indenfor spærrezonerne. Derfor må det forventes, at der ved de byer, hvor det er muligt, vil ske en flytning af drikkevandsforsyningen længere ud i det åbne land.
Naturbeskyttelse
Naturbeskyttelseslovens formål er:
- At beskytte naturens biologiske mangfoldighed. Blandt andet dyre- og plantearter
- At bevare og pleje landskabelige værdier
- Sikre befolkningens mulighed for at færdes og opholde sig i naturen.
Målsætningerne nås blandt andet gennem oprettelse af en række beskyttelseslinjer. Her må ikke ske ændringer i terrænet inden for en afstand på100 meterfra ørredelve, saltsøer, varme kilder eller kystlinje. Den biologiske mangfoldighed er størst ved disse naturtyper, hvor land og vand mødes. Det betyder, at inden for disse beskyttelseslinjer
- Der må ikke bygges
- Opsættes hegn
- Beplantes eller lignende
Landbrug er undtaget fra disse regler.
Hytter indenfor beskyttelseslinierne
Der er restriktioner med hensyn til opførelse af hytter. Der kan som hovedregel ikke opføres fritidshytter, sommerhuse og turisthytter inden for beskyttelseslinjerne.
Der er mulighed for opførelse af fangsthytter og overlevelseshytter, da disse er undtaget fra bestemmelserne om beskyttelseslinjerne. Det er desuden muligt, med en kommunal områdeplan i det åbne land, at opnå dispensation til at udlægge arealer til fritidshytter, sommerhuse eller turisthytter inden for afstande på mindre end100 metertil de nævnte naturtyper, hvis kommunen i planen kan begrunde, at der er særlige lokale forhold, der taler herfor. Nævnte dispensation skal søges hos Selvstyrets naturbeskyttelsesmyndighed, Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Miljø- og Naturafdelingen.
Naturbeskyttelsesloven arbejder med nationale fredninger af landarealer. Fredninger bliver fastsat via bekendtgørelser, som ofte bliver fulgt op af forvaltningsplaner, der fastsætter reguleringer og andre tiltag, der sættes i værk i området. Som eksempler på nationale fredninger kan nævnes Arnangarnup Qoorua/Paradisdalen i Qeqqata Kommunia. Desuden er der internationale fredninger, der er blevet til i henhold til internationale aftaler og konventioner.
Der er også vådområderne efter Ramsarkonventionen, (Ramsarområderne), hvor Ramsarområdet nord og nordøst for Kangerlussuaq skal nævnes. Her er en række fuglearter, der kræver særlige hensyn i planlægningen. Disse er reguleret af fuglebekendtgørelsen. Der er blevet udarbejdet en rødliste over særligt truede arter på baggrund heraf. I fuglebekendtgørelsen er der udpeget en række fuglekolonier og fuglebeskyttelsesområder. Der er særlige restriktioner for de 2 kategorier af fuglebeskyttelsesområder. Den første arbejder med en beskyttelseszone på3000 meteromkring kolonien, hvor det inden for denne ikke er tilladt at skyde eller på anden vis frembringe forstyrrelser. Den en afstand på500 meterhvor indenfor der ikke må etableres anlæg eller foregå anden forstyrrende aktivitet inden for den sårbare periode.
Den ovenfor nævnte rødliste omfatter også andre truede arter, blandt andet moskusokse, rensdyr, hvalros og isbjørn, som alle er omfattet af en række udpegede sårbare områder i det åbne land.
Kulturhistorie
Det åbne land rummer en stor kulturarv, i form af fortidsminder, fredede kulturlandskaber med kulturhistoriske arealanvendelser eller bosætningsmønstre fra forhistorisk tid.
Jordfaste fortidsminder og byggeri
Et jordfast fortidsminde er et fysisk spor af menneskelig aktivitet efterladt fra tidligere tider. Beskyttelsen af kulturmindearven i form af jordfaste fortidsminder, bygninger og kulturhistoriske områder er reguleret af loven om fredning af kulturminder. Sikringen af den nationale kulturarv foretages af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Hvis en bygherre i forbindelse med udgravninger ved byggeri støder på jordfaste fortidsminder skal
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv straks inddrages, og anlægsarbejdet skal indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet. Grønlands Nationalmuseum skal gennem samarbejde med plan- og råstofmyndigheder samt andre, der arbejder med udnyttelse af landets ressourcer, virke for, at jordfaste fortidsminder sikres for eftertiden. Omvendt skal plan- og råstofmyndighederne inddrage Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i forbindelse med udarbejdelse af planmateriale i forbindelse med tilladelser, der kan berøre fortidsminder. Der er i dag registreret over 5.000 fredede punkter i nationalmuseets database.
Fredede områder i Qeqqata Kommunia
Der er flere eksempler på kulturhistoriske områder, der rummer en sammenhæng mellem fredede kulturminder, et eksempel findes i Sarfartoq-dalen ved Maniitsoq i Qeqqata Kommunia. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv arbejder aktuelt med planer for flere områdefredninger.
Hvis et område er fredet må der ikke foregå aktiviteter af nogen art, bortset fra offentlighedens adgang. Et jordfast fortidsminde må ikke beskadiges, ændres eller flyttes helt eller delvist. Inden for en afstand af to meter fra et fortidsminde må der ikke foretages nogen aktiviteter. Inden for en afstand af20 metermå, der ikke foretages andre aktiviteter end landbrugsdrift.
Telekommunikation
I det åbne land findes mange telestationer, som sender telekommunikation ud til landets samlede teleinfrastruktur. For en stor del af stationerne sker det via transmission af radiobølger. Stationerne er derfor sårbare overfor andre bygninger og anlæg, fordi de kan påvirke udstrålingen af radiobølger.
Derfor skal der, inden opførelse af bygninger og anlæg i en radius af en kilometer,150 meter og-25 meteri kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos TELE Greenland A/S. Det gælder også, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommunikationen. Etablering af bygninger eller andre anlæg uden forhåndsgodkendelse af TELE Greenland A/S kan bringe forsyningssikkerheden af telekommunikation i fare.
