A. Baggrund
Bestemmelserne for hytteområderne i det åbne land tager udgangspunkt i Landsplandirektivet for det åbneland og de to frilandsplaner for henholdsvis den gamle Sisimiut Kommune og den gamle Maniitsoq Kommune.
Hensigten med landsplandirektivet og de to gamle planer samt den fremadrettet planlægning for hytteområderne, er at afstemme de forskellige interesser der er i det åbne land.
Her kan blandt andet nævnes naturinteresser, kulturhistoriske interesser, lystfiskerinteresser, fanger- og erhvervsfiskerinteresser, turisterhvervets interesser og borgernes rekreative interesser, link hvor de forskellige interesser beskrives.
Indenfor for selve hytteområderne er intentionen, at områderne skal fremstå så naturlige så mulig og at hytterne holdes spredt. Derved opretholdes oplevelsen af, at være i det åbne land.
B. Detailområdet i dag.
Placering
Generelt er hytteområderne udlagt der hvor de bedst mulig harmonere med de øvrige interesser for det åbne land samt der hvor ankerpladser, vandforsyning, vejr og vindforhold er mest hensigtsmæssige.
Mange af områderne inkluderer nedlagte bygder.
Området er beliggende på sydsiden af Isortoq Fjorden i bugten Iterlagssuaq
Anvendelse
Detailområdet anvendes i dag som hytteområde.
C. Formål
Formålet er;
__at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af det åbne land hvor de forskellig interesser imødekommes,
__at sikre arealer til hytter, hvor oplevelsen af at være i det åbne land bibeholdes.
D. Indhold
Detailområdet fastlægger afgrænsning for, hvor der kan opføres hytter.
Der fastsættes bestemmelser, som nærmere regulerer hytternes placering, størrelse, udformning, herunder hvilke materialer, der må anvendes, når der opføres hytter, og hvilke farver hytterne må gives. Desuden er der bestemmelser om ubebyggede arealer, forhold angående tekniske anlæg og miljø m.m.
E. Forhold til anden planlægning
Landsplanlægning
Planlægningen for Detailområdet påvirker ikke landsplanlægningen.
Naturbeskyttelsesloven
Detailområdet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven - Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse. Loven har til formål at medvirke til at beskytte Grønlands natur.
Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet.
Landstingsloven tilsigter især at:
1. beskytte den biologiske mangfoldighed, herunder gener, arter, levesteder og økosystemer,
2. udnyttelsen af de levende ressourcer sker på et økologisk bæredygtigt grundlag,
3. bevare og pleje landskabelige værdier,
4. sikre befolkningens mulighed for at kunne færdes og opholde sig i en righoldig natur,
og
5. sikre, at internationale overenskomster på naturområdet i fornødent omfang implementeres i grønlandsk lovgivning.
Landstingsloven skal desuden medvirke til at sikre, at:
- udnyttelsen af de genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer, såvel på landjorden som i havet, og som tilhører det grønlandske samfund, kommer samfundet til gode, og
- naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med udnyttelse, brug og forvaltning af genetisk modificerede organismer.
Beskyttelselinier i det åbne land
I henhold til Naturbeskyttelsesloven, kap. 8. §§ 25, 26, 29 og 30 fastlægges følgende vedrørende hytter i det åbne land:
Udenfor by- og bygdezoner må der inden for en afstand af 100 m fra nedennævnte naturtyper ikke placeres bebyggelse (enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter samt turist- og fritidshytter), foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet:
__Saltsøer og saltholdige søer (der ligger ingen af disse inden for Frilandsplanens område).
__Ørredelve
__Varme kilder (der ligger ingen af disse indenfor Detailområdet).
Naturbeskyttelsesloven giver imidlertid mulighed for at der kan fastlægges andre afstandkrav i en kommuneplan (frilandsplan).
__Enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter kan, hvis det fastlægges i en kommuneplan (frilandsplan) opføres nærmere end 100 m fra kysten.
__Turist- og fritidshytter, kan, hvis det fastlægges i en kommuneplan opføres nærmere end 100 m fra kysten, og nærmere end 100 m fra saltsøer og saltholdige søer, ørredelve og varme kilder.
Jordfaste fortidsminder
Fortidsminder fra før 1900 er omfattet af Landstingslov nr. 18 af 19. november om fredning af kulturminder.
Det betyder, at;
Findes der under jordarbejde et jordfast fortidsminde, skal bygherren straks anmelde fundet til Grønlands Nationalmuseum, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Grønlands Nationalmuseum afgør, om en arkæologisk undersøgelse skal foretages, eller om fredningssag skal rejses.
Fuglebekendtgørelsen
Fuglebekendtgørelsen af 21. januar 2004, har til formål at sikre en balance mellem udnyttelses- og beskyttelseshensyn af fugle.
For at sikre bedst mulig ynglesucces for fuglene fastlægges i Fuglebekendtgørelsens § 8 følgende:
Fuglekolonier
Ved en fuglekoloni forstås i denne bekendtgørelse ethvert sted, hvor mindst 10 par havfugle yngler.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at skyde eller på unødig vis at frembringe forstyrrelser inden for en afstand af en fuglekoloni på:
- 5000 meter, hvis kolonien bebos af polarlomvie, atlantisk lomvie, alk, søkonge, ride, mallemuk eller skarv.
- 200 meter, hvis kolonien er en ø eller en halvø, der er beboet af edderfugl, kongeedderfugl, tejst, søpapegøje, havterne eller andre mågefugle end ride.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der indsamles æg i henhold til § 7.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der sejles ad afmærkede ruter.
Miljøforhold
Forurening af landområder, elve, søer og hav må ikke finde sted. Miljøforholdene vil til enhver tid være underlagt gældende lovgivning.
Kommunale fredninger
I medfør af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 18. juni 1997 om fiskeri efter fjeldørred kan der fastsættes fredninger af elve i kommunen.
For gældende fredninger kontakt kommunens fiskeri og fangst afdeling.
Kommuneplanen
De detaljerede bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede bestemmelser og idégrundlag.