957-K2.1

loading image
Henter kort...
static-map
  • Plannr

    957-K2.1

  • Anvendelse

    Imm. 1. Immikkoortup atorneqarnissa illuaraqarfittut immikkoortitaavoq, ukuusinnaallutik; __Sunngiffimmi illuaqqanut aasarsiortarfinnullu piffissami sivikitsumi najugassatut natsorsuussaasunut, __Illuaqqat piniariartarfiit oqquisarfiillu kommunimit imaluunniit peqatigiiffinnilluunniit il.il. pilersin-neqarsimasut annertunerusumik piniariartarfittut imaluunniit ajutuulernermut atatillugu atugassatut inissitat. Inunnik ataasiakkaanit illuaqqat pilersinneqartus-sat/pilersinneqareersut taamaasillutik piniartarfiunatillu oqquisarfiunngillat, __Takornarissanut illuaqqat inuutissarsiornermi attartorneqartut atorneqartulluunniit, taamaattorli illuaraqarfimmi ataatsimi amerlanerpaamik illuaqqat pingasut. Imm. 2. Annikitsukkuutaap iluani suliffeqarfimmik nipiliortitsisumik, pujuliortitsisumik, tipiliortitsisumik, sajutsitsisumik imaluunniit avatangiisinut arlaatigut akornutaasumik ingerlatsisoqaqqusaanngilaq. Imm. 3. Annikitsukkuutaap iluani qimmiliveqartoqaqqusaanngilaq.

  • Bebyggelsens omfang og placering

    Imm. 1. Annikitsukkuutaatut immikkoortumi illuaqqat kuunni qanittumi sineriammiillu 100 m-imit qaninnerusumi akuersissutigineqarsinnaapput Imm. 2. Illuaqqanut piniartartarfinnut oqquisarfinnullut, kiisalu aasarsortarfinnut sunngiffimmilu illuaqqat qui ilanngunnagu, toqqaviisa 60 m2 qaanngersimassanngilaat. Imm. 3. Takornarissanut illuaqqanut qui ilanngunnagu toqqaviup 80 m² qaanngersimassanngilaat. Imm. 4. Annikitsukkuutaap iluani illuaqqap aninganerata isuaniit uuttorlugu illuaqqat nutaat pioreersumit allamit 500 m-imit qaninnerisumi sanaqqusaanngillat illuaqqaniiluunniit toqqavissanilluunniit qinnuteqarfigeqqusaanatik. Uani toqqavinni pioreersuni illuaqqat sananeqartut pineqanngilat. Imm. 5. Illuaqqamik illuaqqamit/nit eqqaaniittunit 60 m-imit qaninnerusumit sananiarluni qinnuteqartoqarpat, 60 m-imik qaninnerusumi illuaqqamik/nik piginnittunut eqqaamiorisanik tusarniaanermik ingerlatsisoqassaaq. Ungasissusiliinermit qaninerusumik iluaraatillit eqqorneqartup/ut illuaqqiariniagaq kissaatiginngikkuniuk/kku, tassuna itigartitsisoqarsinnaavoq. Akerliliissut akuersissutigineqarpoq. Imm. 6. Takornarissanut illuaqqat illuaqqanut piniariartarfinniit oqquisarfinniillu aamma takornarissanut illuaqqaniit minnperamik 500 m ungasissuseqassapput. Ataatsimoortunik takornarissanut illuaqqanik (amerlanerpaamik 3) sanasoqassappat, minnerpaamik 20 m ungasissusilerlugit sananeqassapput. Imm. 7. Toqqaviit pisariaqanngitsumik portunerusumik portussusilerneqassanngillat. Toqqavik nunamiit pukkinnerpaaffimmini 0,5 m sinnerlugu portussusilerneqassanngilaq. Imm. 8. Illuaqqat nutaat kuunnit eqaloqarfinniit tatsiniillu eqaloqarfinniit 200 m-imit qaninnerusumik sananeqassanngillat. Imm. 9. Illuaqqat nutaat qanganitsanit eriagisassanit ersittuniit takuneqarsinnaasuniillu 20 m-imiit qaninnerusumik sananeqassanngillat. Imm. 10. Illuaqqat annerpaamik ataatsimik affarmillu quleriilerlugit, tassa imaappoq, qalianik atorneqartumik naqqanillu atorneqanngitsumik sananeqarsinnaanerat akuerineqarsinnaavoq. Imm. 11. Toqqaviup qaavaniit illuaqqap qimerluanut portussusisaa annerpaamik 6 -iussaaq. Imm. 12. Illuaqqamut nunaminertamik atugassiisoqareertillugu, nunaminertamik atugassinneqarnissamik nutaamik qinnuteqartoqanngikkalluarluni, illuaqqamiit 10 m-imik ungasissuilerlugit tullinnguuttut sananeqarsinnaapput pilersinneqarsinnaallutilluunniit: __lluaqqamut ataatsimut qui annerpaamik 12 m² angitigisoq, __Aneerasaartarfiit annerpaamik 15 m2 angitigisut, __Erfalasulerfik annerpaamik 12 m portussusilik, nunap qalipaataanik qalipanneqartussaq, taamaalilluni nunamut assersuuttunngorlugu, __Panersiivik annerpaamik 15 m2-i.

  • Bebyggelsens ydre fremtræden

    Imm. 1. Illuaraq silatimigut isikkua aserfallatsaalisaasimassaaq. Imm. 2. Illuaqqat silatimikkut iikkersorneri qisunnik, ujaraasanik, issumik aamma taakku akuleriisillugit sananeqarsimassaaq. Imm. 2. Illuaqqat silataasai iikkersorneri ilaat annikinnerusumik ujaqqanik, issunik, igalaaminernik, eternittinik suliarineqarsinnaapput. Qaliata qalissialersorneri assigisaallu akuerineqarsinaapput qalissianik akimut er-sittunik utimut qinngorneq ajortunik suliarineqarsinnaaneri akuersissutigineqarsinnaavoq. Imm. 3. Silataani iikkersuutit qisuusut akoqartinnagit imalunniit qalipaatinik taartunik (qernertoq, tungujortoq taartoq, qorsuk taartoq) imaluunniit nunap qalipaataanik (terra de sienna, umbra, svenskrød, italienskrød aamma dodenkopf) qernertumik akullugit isikkoqartinneqassapput. Imm. 4. Qaliat taamaallaat qalissiamik qasertumik qernertumilluunniit, ivikkanik issunillunniit aammalu utertitsillutik qinngorneq ajortunik qalialianik qallersorneqarsimassapput.

  • Veje, stier og parkering

    Imm. 1. Aqqutissatut pilersitaareersup avataani aqqusinernik pilersitsisoqassanngilaq. Imm. 2. Nunaminertami illuaraqarfimmi ataatsimi puttasumik minnerusumik ataatsimik pilersitsioqarsinnaavoq, taakkulu ilusilersorneqassapput tatsit nunatarlu eqqarsaatigalugit. Imm. 3. Puttasut minnerit nunaminertamik atugassinneqar-nikumik/nik aserfallatsaalineqassapput, takkulu kikkunnit tamanit atorneqarsinnaassallutik, nunaminertami pineqartumi illuaraateqartuniit. Imm. 4. Maleruagassat atuuttut malillugit tamatigut putta-sumut nunaminertamik atugassinneqarnissamik qinnuteqartoqartassaaq.

  • Ubebyggede arealer

    Imm. 1. Nunatap pissusaanik allanngortitsisunik atortunik pilersitsoqassanngilaq. Imm. 2. Immikkoortumi containerinik inissiisoqaqqusaanngilaq. Imm. 2. Nunap nalimmassarneratigut, pallitsaalineratigut assigisaatigullu iliuuseqarnikkut nuna allanngorteqqusaanngilaq. Imm. 3. Illuaqqamik piginnittup illuaqqap eqqaani nunap kusanartuunissaa torersuutinnissaalu pisussaaffigaa. Imm. 4. Illuaqqamut nunaminertamik atugassiinermut atatil-lugu naatsiivinnik annerpaamik 10 m x 10 m anner-tussusilinnik pilersitsisoqarsinnaavoq. Naatsiivik illuaqqamiit 30 m iluanni pilersinneqassaaq. Imm. 5. Kommunalbestyrelsimiit immikkut ittumik akuersissummik pisimatinnani, immikkoortup iluani assiaqusersuutinik pilersitsisoqassanngilaq..

  • Tekniske anlæg

    Imm. 1. Qalianiit imeq kuuttoq igaffimmiillu imikoq illumiit ima ungasisusilerlugu nunamut kuutsinneqassaaq, toqqavianut katersuussinnaajunnaarlugu. Kuutsitsineq eqqaani sanaartukkanut nunaminertanulluunniit sanaartorfiunngitsunut akornutaassanngilaq. Imm. 2. Eqqagassat illuaqqamik piginnittup ikuallanniann-gikkunigit nassartassavai. Illuaqqat eqqaanniittut pinngortitarluunniit eqqaaniluunniit illuaraatillit allat akornusersornagit ikuallaasoqartassaaq. Imm. 3. Eqqagassat ajortiasut nunamut matoorunneqarsin-naapput, ikuallanneqarsinnapput nassarneqarsinnaallutik. Eqqagassat ajortiasut matoorunneqassagunik ikuallanneqassagunilluunniit kuunnut eqaloqarfinnut tatsinullu minnerpaamik 200 meterinik ungasitsigisumi taamaaliorneqassapput. Imm. 4. Anartarfiit immamut imaarneqarsinnaasut atorne-qartassapput, puussiartakulluunniit puussiartakunut ilitsivimmut ilineqartassallutik. Imm. 5. Kuuffilersuinikkut anartarfiit kuutsittakkat ikkus-suunneqaqqusaanngillat. Illuaqqat pioreersut kuut-sittakkanik anartarfilinnut piginnittut imikumik ima kuutsitsisassapput, najugaqartunut allanut avatan-giisimulluunniit akornusersuutaanngitsumik. Imm. 6. Innaallagissiuteeralerniaraanni, sapinngisamik nipi annikillisikkumallugu innaallagissiuteeraq quimut inissinneqartassaaq. Imm. 7. Innaallagissiuteeqqanik atuineq ima pissaaq, sa-pinngisamik eqqaamiunut akornusersuutaanani.

  • Bevaring af bebyggelse

    Qanganitsat eqqaassutissat Imm. 1. Illuaqqanut nunaminertanut immikkoortinneqartuni nutaamik illuaqqiornermut atatillugu soorlu nunaqarfikunik, attakunik, tupeqarfikunik, ilerrinik ujaqqanilluunniit qammagaqarpat, tamanna illuaqqiortup Nunatta Katersugaasivia nalunaarutigissavaa. Imm. 2. Qanganitsanut eqqaassutissat soorlu inoqarfikut, qimatuliviit, tupeqarfikut, ilerrit ujaqqanilluunniit qammakkat ajoquserneqaqqusaanngillat kusanaallisarneqaqqusaanatillu.

  • Miljøforhold

    Imm. 1. Nunamik, kuunnik, tatsinik imarmilu mingutsitsi-soqaqqusaanngilaq. Imm. 2. Uumasut miluumasut, timmissat, aalisakkat naasullu nunaannarmiittut ataatsimut inatsisiliornermi tamakkiisumi sukkulluunniit atuuttuusumi ilaatinneqarput. Imm. 3. Sanaartornerup nalaani, illuaqqallu naammassisi-masut atorneqarneranni uumasut pinngortitarlu eq-qarsaatigineqartassapput, taamaaliornikkut sumiiffik mingutsinneqartussaajunnaarlugu kusanaallisar-neqartussaajunnaarlugulu. Atortussanik illuaqqap silataaniitsitsisarnerit illersorneqarsinnaasumik pisassapput. Imm. 4. Nunaminertani sanaartorfiusimanngitsuni sanaar-tornermi sapinngisamik nuna allanngutsaaliorniar-neqartassaaq. Naasoqarnermik ajoqusiisimanerit ilusaatut iliseqqinneqassapput.

  • Ophævelse

    Pilersaarummik uannga akuersinikkut immikkoortup iluani nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi malitassiat atorunnaarput.

957-K2.1 (da)

A. Tunuliaqutaq

Bestemmelserne for hytteområderne i det åbne land tager udgangspunkt i Landsplandirektivet for det åbneland og de to frilandsplaner for henholdsvis den gamle Sisimiut Kommune og den gamle Maniitsoq Kommune. Hensigten med landsplandirektivet og de to gamle planer samt den fremadrettet planlægning for hytteområderne, er at afstemme de forskellige interesser der er i det åbne land. Her kan blandt andet nævnes naturinteresser, kulturhistoriske interesser, lystfiskerinteresser, fanger- og erhvervsfiskerinteresser, turisterhvervets interesser og borgernes rekreative interesser, link hvor de forskellige interesser beskrives. Indenfor for selve hytteområderne er intentionen, at områderne skal fremstå så naturlige så mulig og at hyttene holdes spredt. Derved opretholdes oplevelsen af, at være i det åbne land.

B. Detailområdet i dag.

Placering

Generelt er hytteområderne udlagt der hvor de bedst mulig harmonere med de øvrige interesser for det åbne land samt der hvor ankerpladser, vandforsyning, vejr og vindforhold er mest hensigsmæssige. Mange af områderne indkluderer nedlagte bygder. Detailområde 957-K2.1 strækker sig fra udmundingen af 2. fjord Kangerluarsuk Ungalleq ,frem til området til tekniske anlæg ved vandkraftværket i bunden af fjorden.

Anvendelse

Detailområdet anvendes i dag som hytteområde.

C. Formål

Formålet er;

__at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af det åbne land hvor de forskellig interesser imødekommes,

__at sikre arealer til hytter, hvor oplevelsen af at være i det åbne land bibeholdes.

D. Indhold

Detailområdet fastlægger afgrænsning for, hvor der kan opføres hytter. Der fastsættes bestemmelser, som nærmere regulerer hytternes placering, størrelse, udformning, herunder hvilke materialer, der må anvendes, når der opføres hytter, og hvilke farver hytterne må gives. Desuden er der bestemmelser om ubebyggede arealer, forhold angående tekniske anlæg og miljø m.m.

E. Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning

Planlægningen for delområdet påvirker ikke landsplanlægningen. Naturbeskyttelsesloven Detailområdet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven - Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse. Loven har til formål at medvirke til at beskytte Grønlands natur. Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet.

Landstingsloven tilsigter især at:

1) beskytte den biologiske mangfoldighed, herunder gener, arter, levesteder og økosystemer,

2) udnyttelsen af de levende ressourcer sker på et økologisk bæredygtigt grundlag,

3) bevare og pleje landskabelige værdier,

4) sikre befolkningens mulighed for at kunne færdes og opholde sig i en righoldig natur,

og

5) sikre, at internationale overenskomster på naturområdet i fornødent omfang implementeres i grønlandsk lovgivning.

Landstingsloven skal desuden medvirke til at sikre, at:

1) udnyttelsen af de genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer, såvel på landjorden som i havet, og som tilhører det grønlandske samfund, kommer samfundet til gode,

og

2) naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med udnyttelse, brug og forvaltning af genetisk modificerede organismer.

Beskyttelselinier i det åbne land

I henhold til Naturbeskyttelsesloven, kap. 8. §§ 25, 26, 29 og 30 fastlægges følgende vedrørende hytter i det åbne land: Udenfor by- og bygdezoner må der inden for en afstand af 100 m fra nedennævnte naturtyper ikke placeres bebyggelse (enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter samt turist- og fritidshytter), foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet:

__Saltsøer og saltholdige søer (der ligger ingen af disse inden for Frilandsplanens område).

__Ørredelve

__Varme kilder (der ligger ingen af disse indenfor delområdet). Naturbeskyttelsesloven giver imidlertid mulighed for at der kan fastlægges andre afstandkrav i en kommuneplan (frilandsplan).

__Enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter kan, hvis det fastlægges i en kommuneplan (frilandsplan) opføres nærmere end end 100 mfra kysten.

__Turist- og fritidshytter, kan, hvis det fastlægges i en kommuneplan opføres nærmere end 100 m fra kysten, og nærmere end 100 m fra saltsøer og saltholdige søer, ørredelve og varme kilder.

Jordfaste fortidsminder

Fortidsminder fra før 1900 er omfattet af Landstingslov nr. 18 af 19. november om fredning af kulturminder.

Det betyder, at;

Findes der under jordarbejde et jordfast fortidsminde, skal bygherren straks anmelde fundet til Grønlands Nationalmuseum, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Grønlands Nationalmuseum afgør, om en arkæologisk undersøgelse skal foretages, eller om fredningssag skal rejses.

Fuglebekendtgørelsen

Fuglebekendtgørelsen af 21. januar 2004, har til formål at sikre en balance mellem udnyttelses- og beskyttelseshensyn af fugle. For at sikre bedst mulig ynglesucces for fuglene fastlægges i Fuglebekendtgørelsens § 8 følgende:

Fuglekolonier

Ved en fuglekoloni forstås i denne bekendtgørelse ethvert sted, hvor mindst 10 par havfugle yngler.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at skyde eller på unødig vis at frembringe forstyrrelser inden for en afstand af en fuglekoloni på:

1)5000 meter, hvis kolonien bebos af polarlomvie, atlantisk lomvie, alk, søkonge, ride, mallemuk eller skarv.

2) 200 meter, hvis kolonien er en ø eller en halvø, der er beboet af edderfugl, kongeedderfugl, tejst, søpapegøje, havterne eller andre mågefugle end ride.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der indsamles æg i henhold til § 7.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der sejles ad afmærkede ruter.

Miljøforhold

Forurening af landområder, elve, søer og hav må ikke finde sted. Miljøforholdene vil til enhver tid være underlagt gældende lovgivning.

Kommunale fredninger

I medfør af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 18. juni 1997 om fiskeri efter fjeldørred kan der fastsættes fredninger af elve i kommunen. For gældende fredninger kontakt kommunens fiskeri og fangst afdeling.

Kommuneplanen

De detaljerede bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede bestemmelser og idégrundlag.