Der er i udgangspunktet fastlagt 3 sæt af bestemmelser for kommunens arealer:
1. De generelle bestemmelser fastlægger bestemmelser der omfatter hele kommunen, eller typisk dele af kommunen som f.eks. byer og bygder og det åbne land.
2. De overordnede bestemmelser som er specifikke for de enkelte delområder, udtrykker kommunalbestyrelsens ønsker til den fremtidige udvikling. Bestemmelserne er fremadrettede og kan i nogle tilfælde være i modstrid med gældende detailplaner, som med tiden kan forventes rettet. Overordnede bestemmelser for delområder findes i kommuneplantillæg for det specifikke område.
3. De detaljerede bestemmelser er specifikke for et enkelt detailområde, og angiver de udviklingsmuligheder der er i området, fra den endelige godkendelse af detailområdeplanen.Ved etablering af detailområderne, som danner rammen om de detaljerede bestemmelser, er der taget udgangspunkt i delområderne fra de overordnede bestemmelser. Detaljerede bestemmelser for detailområder findes i kommuneplantillæg for det specifikke område.
I nogle tilfælde etableres detailområderne med en afgrænsning der svarer til delområderne, andre gange foretages en opdeling og der dannes underområder.
Samtidig eksisterer tidligere kommuneplantillæg og lokalplaner der stadig er gældende uden at der er sammenfald med de nye delområder.
Generelle bestemmelser for delområder
Ved etableringen af delområderne med de overordnede bestemmelser er følgende principper anvendt:
1. Vejmidte
2. Rette linier mellem to knækpunkter
3. Kystlinie
4. Midterlinie mellem tætliggende bygninger
5. Facadelinie eller en afstand af 5 m fra denne
Det skal bemærkes at kortgrundlaget først i løbet af 2013 forventes af være præcist i det åbne land. Der vil derfor kunne forekomme uoverensstemmelser mellem virkeligheden og kortene i det åbne land og specielt i overgangen mellem byer, bygder og det åbne land.
Gældende detaljerede bestemmelser består dels af PDF-filer der er linket til fra de enkelte detailområder, dels detaljerede bestemmelser der er integreret i den digitale kommuneplan.
Nummerering
- For hvert områdetype foretages der i princippet en fortløbende nummerering med udgangspunkt i den enkelte by, bygd og det åbne land
- Nummereringen i øvrigt er opbygget over nye og gamle administrative numre for områderne:
957 Det åbne land og landområde
800 Sisimiut
700 Maniitsoq
820 Kangerlussuaq
801 Itilleq
803 Sarfanguit
701 Atammik
702 Napasoq
703 Kangaamiut
Et boligområde i Napasoq vil f.eks. få betegnelsen 702-A1.
Der anvendes en bogstavbetegnelse som definerer områdernes hovedanvendelse. I henhold til loven arbejdes der med et sæt af bogstaver for by- og bygdeområder og et sæt af bogstaver for det åbne land.
Definition af delområde typer
Byområder:
Der er fastlagt overordnede bestemmelser for hvert enkelt område ud fra områdets fremtidige hovedanvendelse som:
A: Boligformål
• Åben- lav boligbebyggelse: Ved åben og lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamiliehus/dobbelthus omfatter 2 boliger.
I tilknytning til åben - lav boligbebyggelse kan der tildeles et areal til have, åben terrasse og lignende på maksimalt 50 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen.
• Tæt - lav boligbebyggelse: Ved tæt - lav boligbebyggelse forstås række- og kæde- og klyngehuse i maksimalt 2 ½ etage.
Det giver ofte anledning til forvirring når der omtales en ½ etage, derfor denne definition. Trempelhøjde for et hus med saddeltag må maksimalt være 1 meter. Højden måles ved indvendig side af ydervæg mellem gulv på 1 sal og skæringen mellem trempel og tag. På denne måde forekommer der derfor ikke fuld stå højde i hele etagen.
Eventuelle arealer i kælder medgår ikke til beregning af husets areal eller om det er bygget i 1½ etage.
I tilknytning til en bolig i tæt - lav boligbebyggelse kan der søges om arealtildeling til have, terrasse og lignende Der kan tildeles et areal på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen.
- Etageboligbebyggelse: Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blok- og punkthuse.
Ubebyggede arealer i boligområder
Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer.
For benyttelse af ubebyggede arealer gælder følgende regulativer og vedtægter ”Regulativ for bådoplæg i Qeqqata Kommunia”, Vedtægt for Katte og hundehold” og ”Containerregulativ”.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål kan drives virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, når:
- Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes.
- Virksomheden må ikke medføre ulempe for de omkringboende. F.eks. i form af røg og lugtgener
- Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering.
B: Havn – Erhverv
- Erhvervsformål: Ved erhvervsformål forstås områder, hvor der kan indrettes areal eller opføres bebyggelse til industri- og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel og lignende.
- Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav: Områder til virksomheder der er særligt forurenende eller lignende skal placeres i særligt udlagte områder.
- Havneformål: Ved havneområder forstås områder, hvor der kan indrettes areal eller opføres bebyggelse til havne- og erhvervsformål og lignende.
C: Fælles formål
- Centerformål: Ved centerformål forstås bymæssige funktioner som dagligvare- og udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, (reklamebureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service virksomheder, boliger (åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse), hoteller, restauranter, forlystelsessteder, parkering, tekniske anlæg og lignende.
- Offentligt formål: Ved offentligt formål forstås kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner for børn unge og ældre, kirke, offentlig administration, boliger (åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse), rekreative formål, pladser, parkering, tekniske anlæg og lignende. Definitionen på boliger i områder til center- eller offentligt formål er de samme som nævnt under A: Beboelse, men her tænkes primært på beboelse der naturligt er integreret i bebyggelserne til centerformål og til offentlige formål. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer.
D: Friholdte områder
- Friholdt område: Ved friholdte områder forstås, at området skal anvendes til rekreative formål og lignende.
De friholdte arealers landskabelige og rekreative værdier skal bevares.
- Større rekreative anlæg: Området skal friholdes for bebyggelse ud over den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er dog ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer.
Under større rekreative anlæg hører også kirkegårde, idrætsanlæg og grønne områder i byerne.
- Hotel/hytter i byområde
Indenfor D – områderne kan i byområderne placeres hoteller og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg af turistmæssig interesse.
E: Særlig anvendelse / større tekniske anlæg
- Ved særlig anvendelse / større tekniske anlæg forstås områder, der er fastlagt til tekniske anlæg som tankanlæg, sprængstofmagasin, stenbrud, dag- og natrenovationspladser, dumpe, forbrændingsanlæg, helistop og lignende.
F: Infrastrukturanlæg.
- Lufthavne og lign.
Landområder:
I landområderne i kommuneplanens hovedstrukturer fastlægges delområdernes betegnelser efter følgende:
K. Områder til fritidshytter og sommerhuse m.v.
Fritidshytter og sommerhuse
Der kan udlægges områder til fritidshytter og sommerhuse. Dette sker typisk i forbindelse med fjordene på kysten eller i nedlagte bygder og ved Kangerlussuaq.
Fangst og overlevelseshytter
Er en særlig kategori offentlig tilgængelige hytter der kan anlægges hvor der er fangst og fiskeinteresser.
Hytterne kan kun etableres af kommunen eller en organisation/forening.
Hytterne skal primært benyttes i forbindelse med jagt og stå til rådighed i en nødsituation.
Hoteller og hyttebyer
Området kan omfatte hoteller og hyttebyer, med tilknyttede anlæg som kurfaciliteter, personaleboliger, produktion af fødevarer m.v. under forudsætning at det indgår som en integreret del af aktiviteten
L. Områder af særlig rekreativ karakter
Områder af særlig rekreativ karakter
Indenfor L- områder kan der etableres rekreative anlæg som skisportresorts, med skihejs, hoteller, hyttebyer o. lign. Dog typisk ved at udlægge K områder indenfor L-områderne.
Turisthytter.
Der er her typisk tale om udlæg af offentligt tilgængelige hytter til turistformål i forbindelse med vandreruter, og anden oplevelsesturisme.
Kørespor
I områderne kan der i kommuneplanen tillige udlægges kørespor for at sikre hensigtsmæssige transportkorridorer til turistmål og til jagtformål.
M. Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug og skovbrug, hundeøer m.v.
Områderne omfatter hundeøer som er beliggende udenfor byområde og drivjagt anlæg
N. Områder til teknik og infrastruktur mv.
Områderne omfatter, arealudlæg til energianlæg i det åbne land f.eks. vandkraftanlæg inkl. vandoplandet, områder til vindmøller m.v. højspændingstraceer, vejtraceer og områder til råstofudvinding, med de nødvendige tekniske installationer.
O. Områder, der friholdes, herunder områder udlagt til ekstensiv græsning, udisponerede områder og vildmark.
O-områderne er inddelt i tre kategorier:
O1. Udisponerede områder – afstandsområde på 5 km omkring alle arealudlæg i det åbne land
O2. Vildmark – område hvor der er mere end 5 km fra arealudlæg.
O3 Områder til ekstensiv græsning
Kun de 2 første kategorier anvendes i kommuneplan for Qeqqata Kommunia 2012-2024
Generelle bestemmelser for detailområder
Etapevis udbygning
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal det sikres, at udviklingen af nye områder sker efter de tidsfølgeplaner eller etaper, som fastlægges i kommuneplanen.
Bebyggelse
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser fastlægges bebyggelsestætheden og fordelingen af bebyggelsestyper i det enkelte planområde.
Det skal fastlægges bestemmelser som sikrer at der tilstræbes at etablere lige adgang for alle, således at der lægges vægt på at der er mulighed for ældre og handicappede at færdes overalt i bymiljøet.
Fælles anlæg
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der sikres mulighed for, at der udlægges arealer til brug for etablering af beboerhuse og fællesbygninger for bebyggelsens beboere i områder, der udlægges som A-områder (Beboelse) og C-områder (Fælles formål).
Områder til ophold og leg
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der sikres mulighed for at der udlægges arealer til legeplads og ophold i områder, der udlægges som A-områder (Beboelse) og C-områder (Fælles formål).
Haver
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der udlægges arealer til haver i A-områder (beboelse), hvis Kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes.
Ubebyggede arealer
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der skabes grundlag for at ubebyggede arealer fremtræder ordentlige og ryddelige. Det vil sige, at anvendelsen af et ubebygget areal til enhver tid skal være i overensstemmelse med den tilladte anvendelse på en sådan måde, at anvendelse ikke er til gene for andre.
Bevarings- og miljøinteresser
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der skabes grundlag for at bygninger eller områder med arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig interesse bliver bevaret.
Det bør tillige sikres at tilbygninger eller indpasning af nye bygninger i eksisterende bymiljø fortages med den størst mulige hensyntagen til eksisterende bygninger og områdets karakter i øvrigt samt miljømæssige bestemmelser efter gældende lovgivning.
Fortidsminder
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal det fremgå, at der skal rettes henvendelse til Grønlands Nationalmuseum, såfremt der dukker fortidsminder af nogen art frem under arbejdet.
Vejbyggelinjer og andre byggelinjer
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte.
- Primære trafikveje 12 m
- Sekundær trafikvej (fordelingsvej) 10 m
- Tertiær vej (boligvej) 8 m
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser kan der fastsættes støjbyggelinjer fra vej eller virksomheder, som kun kan afviges ved etablering af tekniske foranstaltninger til nedbringelse af støjen, såsom facadeisolering. Sikkerhedszoner, spærrezoner samt indflyvningszoner skal vises med signatur i detaljerede bestemmelser.
Vejudlæg
Ved udarbejdelsen af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt udlæg af areal til vejbane, grøft, sneoplæg m.m. i følgende bredder:
- Primære trafikveje 16 m
- Sekundær trafikvej (lokalvej) 14 m
- Tertiær trafikvej (boligvej) 12 m
Parkering
Medmindre andet er bestemt i de detaljerede bestemmelser, fastsættes følgende parkeringskrav for de nævnte bebyggelser:
Boligbyggeri
Åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse:
Med individuel parkering (parkering i direkte tilknytning til boligen): 2 p-pladser pr. bolig.
Med individuel parkering (parkering i direkte tilknytning til boligen) og gæsteparkeringsplads på fælles p-plads: 1,5 p-plads pr. bolig.
Fælles parkering: 1 p-plads pr. bolig.
Etageboligbebyggelse:
½ p-plads pr. bolig.
1 p-plads pr. 5 boliger til kollegier og boliger for uddannelsessøgende.
Erhvervsbyggeri:
Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m2.
Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m2.
Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m2.
Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal i øvrig.
Udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper[1] som biler, både, tømmerhandel, byggematerialer, møbler og køkkenelementer: 1 p-plads pr 100m2
Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser.
Andet byggeri: Parkeringsbehovet vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra en vurdering af anvendelsen.
Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige fastsatte krav til parkeringsarealer under hensyn til anvendelsen.
Parkeringskravet kan i specielle tilfælde både skærpes og lempes.
Bestemmelser for anvendelse af arealer til oplag, skure, containere og for hundehold
Bådoplæg
Alle bådoplag skal overholde det til enhver tid gældende ”Regulativ for bådoplag i Qeqqata Kommunia.
Oplag af både kan foregå:
- I forbindelse med parcelhuse eller
- På pladser udlagt til bådoplag.
Områder til bådoplag er indtegnet på kortbilag.
Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling. Se ”Regulativ for bådoplag” Der meddeles alene midlertidig arealtildeling til bådoplag.
Containere
Opstilling af containere skal overholde det til enhver tid gældende ”Regulativ for opstilling af containere i Qeqqata Kommunia.
Byområder
Der er i byområderne udpeget containerområder hvor private og firmaer kan leje en containerplads til en lukket container.
Herudover er der udpeget områder til placering af affaldscontainere i byområderne.
Opstilling af containere udenfor de markerede områder kan foregå i følgende tilfælde:
- I forbindelse med byggepladser til nyopførelse, samt om- og tilbygninger til byggeri i byggeperioden. Containere skal senest fjernes i forbindelse med meddelelse af ibrugtagningstilladelse.
- I forbindelse med flytning i maksimalt 4 uger.
- I erhvervsområder kan en virksomhed på egne oplagsarealer opstille op til 6 stk. 20 fods containere, når containerne males i samme farve som virksomhedens bygninger.
Ønskes containere anvendt som skure o. lign i forbindelse med åben-lav boligbebyggelse i centerområder o. lign kan dette kun ske ved at containerne håndteres som et udhusbyggeri og etableres med tag af tagpap og beklædes med træ og males i overensstemmelse med hovedbebyggelsens farver.
Oplæg af trawl og fiskeredskaber kan ske på anviste pladser.
Der meddeles alene midlertidige arealtildelinger til opstilling af containere der ikke opstilles som bygninger i henhold til bygningsreglementet. Ligesom der alene meddeles midlertidig tilladelse til oplæg af trawl og fiskeredskaber.
Skure og udhuse i forbindelse med åben-lav boligbebyggelse
Der kan under forudsætning af, at der kan skabes en hensigtsmæssig placering i forbindelse med åben lav boligbebyggelse meddeles tilladelse til etablering af garage eller skur på op til 25 kvm. pr. enfamiliehus. Dette kan kun ske såfremt terræn, brandafstande og udsigtsforhold for naboer tillader det.
Garager og skure skal etableres med tag af tagpap og beklædes med træ og males i overensstemmelse med hovedbebyggelsens farver.
Katte- og hundehold
De i ”Vedtægt for katte og hundehold i Qeqqata Kommunia” gældende bestemmelser skal til enhver tid overholdes.
I kommuneplanen er udlagt områder til hundehold på øer ved Sisimiut og Sarfannguit og i forskellige områder i den bymæssige bebyggelse.
Tekniske anlæg
Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal det sikres, at ny bebyggelse tilsluttes offentligt elforsyningsanlæg, vandforsyning og kloak, såfremt der er fremført og etableret mulighed herfor.
I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra Kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand eller at der etableres anden spildevandsbehandling i henhold til de til enhver tid gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af spildevand og latrin.
Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer.
Vand-, el- og kloakledninger, Tv-kabler og lignende skal føres under terræn, hvor det er muligt.
Hvor ikke særlige forhold taler for andet, må arealet over ledningsanlæg ikke bebygges eller befæstes.
Tekniske anlæg i forbindelse med hytter i det åbne land
Fast affald skal ved ejerens foranstaltning enten forbrændes eller tages med. Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke indebærer risiko for omkringliggende bygninger eller natur eller er til gene for andre.
Til natrenovation kan anvendes toiletspande, hvor indholdet tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes, så der ikke sker skade på miljøet.
For eksisterende huse, der er forsynet med kloset, skal ejeren bortskaffe spildevandet på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det omgivende miljø.
Anvendelsen af generatorer skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for det andre. Der opfordres til at anvende solceller og alternativ energi i hytteområderne.
[1] Nioqqutissakkuutaat immikkut inissamik pisariaqartitsisut nioqqutissaapput, namminneerlutik annertoreersut imaluunniit sassartiterneqarnissamut inissamik annertuumik pisariaqartitsisut / Særlig pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer.