I bygden er der ud over institutionerne etableret forsamlingshus, kirke, servicecenter, bibliotek, samt boldbane og legeplads der er placeret midt i bygden.
En evt. minihal forventes at kunne placeres i området ved skolen, dog bør natrenotip og forbrændingsanlæg være flyttet forinden grundet lugtgener.
En eventuel udvikling i befolkningstallet fra 114 i 2011 til 107 i 2024, kan ses som et signal om at der næppe er behov for udbygning af den offentlige service, for børn og unge.
Dagplejecenter.
Dagplejecentret i Itilleq benyttes af 8 børn og er bygget med god plads til børnene så der forventes ikke behov for udbygning i af daginstitutionen i planperioden.
Folkeskolen
Folkeskolen er i 2010 renoveret og udbygget til 20 elever og det forventes at undervisningskapaciteten i den nuværende skole vil være tilstrækkelig i planperioden
Ungdomstilbud
Der må på baggrund af at flere og flere unge tager en ungdomsuddannelse i de større byer forventes en tilbagegang i antallet af unge mennesker i bygden.
Ældreboliger/plejecenter/alderdomshjem
Der forventes ikke at blive behov for etablering af flere ældreboliger. Men den generelle udvikling med at vi lever længere og at der dermed bliver flere ældre kan betyde at behovet bør revurderes i planperioden.
Handicappede har rimelige muligheder for at færdes i Itilleq grundet det flade terræn.
Tilgængelighed til de fleste bygninger kan relativ let udføres. Dog ligger dagplejecenter uhensigtsmæssigt højt for enden af en bakke med kun trappeadgang, hvilket vanskeliggør brug af barnevogn. På sigt bør anden placering, f.eks. ved mageskifte med anden bygning overvejes.
Kirkegård
Kirkegård ligger øst for bebyggelsen med tilstrækkelig udvidelsesmuligheder planperioden ud.