Erhvervsområder

I fremtiden vil det primære erhvervsområde være området ved Ulkebugten B8, hvor der er skabt plads til de fleste erhvervstyper. Som nævnt tidligere forventes virksomhederne i B5 og B6 udflyttet hertil, efterhånden som virksomhederne finder det hensigtsmæssigt. I B8 er der bedre udviklingsmuligheder end det i de eksisterende erhvervsområder i byen. 

For at sikre en fremtidig udbygningsmulighed udlægges der et nyt erhvervsområde i forbindelse med arealudlægget til en ny havn nord for lufthavnen. Det forventes at der kan skabes et erhvervsområde på i størrelsesordenen300 ha. Til sammenligning kan nævnes at B8 udgør ca.36 ha, inkl. ca.10 haopfyldning i Ulkebugten. 

I området til tekniske anlæg E5 reserveres der mulighed for etablering af et nyt forbrændingsanlæg og et nyt asfaltværk. I erhvervsområdet nord for lufthavnen forventes udlægning til tekniske anlæg og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

Resten af området E5 reserveres til øvelsesområde for Bygge og anlægsskolen og Råstofskolen m.v. og benævnes E11.