Kommuneplan bestemmelser.
Der er i udgangspunktet fastlagt 3 sæt af bestemmelser for kommunens arealer:
1. De generelle bestemmelser fastlægger bestemmelser der omfatter hele kommunen, eller typisk dele af kommunen som f.eks. byer og bygder og det åbne land.
2. De overordnede bestemmelser som er specifikke for de enkelte delområder, udtrykker kommunalbestyrelsens ønsker til den fremtidige udvikling. Bestemmelserne er fremadrettede og kan i nogle tilfælde være i modstrid med gældende detailplaner, som med tiden kan forventes rettet.
3. De detaljerede bestemmelser er specifikke for et enkelt detailområde, og angiver de udviklingsmuligheder der er i området, fra den endelige godkendelse af detailområdeplanen.
I nogle tilfælde etableres detailområderne med en afgrænsning der svarer til delområderne, andre gange foretages en opdeling og der dannes underområder.
Samtidig eksisterer tidligere kommuneplantillæg og lokalplaner der stadig er gældende uden at der er sammenfald med de nye delområder.
Ved etablering af detailområderne som danner rammen om de detaljerede bestemmelser - er taget udgangspunkt i delområderne fra de overordnede bestemmelser.