Områder til tekniske anlæg og infrastruktur

Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er kendetegnet ved større tekniske anlæg som for eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings- eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt i udnyttelse af levende ressourcer. Der kan etableres helårsboliger, stationer, camps og lignende i tilknytning til de enkelte delområders virksomheder og anlæg. Disse virksomheder vil være naturligt afhængige af lokal infrastruktur og teknisk forsyning. Et vandkraftanlæg vil naturligt selv producere el til lokal forsyning. Der må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse i disse områder, da delområderne er forbeholdt ovennævnte virksomheder og anlæg. Der kan etableres enkelte fangst- og overlevelseshytter i oplandet til vandsøer for vandkraftanlæg, så længe hytterne ikke har beliggenhed i nærheden af et teknisk anlæg.

Bebyggelse

Der er ingen overordnede krav til bebyggelsen i disse delområder. 

Trafik- og forsyningsanlæg

I kommunalt regi kan etableres:

  • Anløbsbro eller anden form for havneanlæg
  • Helistop
  • Veje, kørespor eller stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i visse delområder
  • Tekniske forsyningsanlæg, som for eksempel anlæg til el, vand, tele og kloakering til delområdets lokale forsyning 

Må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut:

  • Anlæg til ferskvandsvandindvinding
  • Anlæg til spildevandsudledning
  • Større energiforsyningsanlæg 

I kommuneplanen er der udlagt N – områder:

  • I forbindelse med vandkraftværket ved Tasersuaq nord for Sisimiut og højspændingstraceen til Sisimiut
  • I forbindelse med de 2 vandkraftværker, der er nødvendige for at Aluminiumsværket i Maniitsoq kan etableres, og i forbindelse hermed de højspændingstraceer der er nødvendigt for at strømmen kan bringes frem til Aluminiumssmelteren